5 grunde til at spise mindre kød

| | ,

Overvejer du skære ned på mængden af kød i din kost? Flere og flere dansker er begyndt at vælge kødet fra. Nogle har f.eks. kødfrie mandage, mens andre helt dropper at spise kød. Uanset hvad er der flere gode grunde til at spise mindre kød. Læs herunder 5 gode grunde til at skære ned på dit kødforbrug.

Du vil beskytte miljøet

En god grund til ikke at spise kød hver dag kan være for at beskytte miljøet. Produktionen af kød er nemlig enormt miljøbelastende. Ét kilo oksekød kræver f.eks. mere end 15.000 liter vand at producere.

Kødindustrien er desuden ansvarlig for hele 18 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Det er mere end transportsektoren. Så hvis du skipper kødet bare en dag eller to, vil du altså være med til at hjælpe klimaet. Og jo flere der vælger at spise mindre kød, jo mindre bliver udledningen af skadelige drivhusgasser.

Du vil skåne regnskoven

Et de hårdest ramte steder i verden i forhold til klimaet er regnskoven, og kødproduktionen er en af de store årsager hertil.

Skovene brændes nemlig for at gøre plads til græsmarker til køer samt for at få mere plads til at dyrke foder. Det vil derfor beskytte regnskoven, hvis du vælger at spise mindre kød.

Du vil blive sundere

En vegetarisk kost kan være bedre for dit helbred. Dropper du f.eks. den røde bøf og vælger et vegetarisk alternativ, kan du opleve mange sundhedsmæssige fordele. Du kan blandt andet mindske din risiko for fedme, forhøjet blodtryk, sukkersyge samt nogle former for kræft.

Grøntsager er desuden fyldt med en masse gode næringsstoffer og vitaminer. Dem vil du få flere af ved at spise mindre kød og vælge vegetariske muligheder i stedet. De er også meget mættende, og du vil derfor føle dig mæt i lang tid.

Du vil spare penge

Kød kan være dyrt, specielt hvis du spiser det ofte eller i store mængder. Vegetariske måltider vil derimod ofte være langt billigere. Grøntsager er nemlig generelt ikke så dyre som kød. Og så mætter de meget, så du behøver ikke spise så meget for at blive mæt.

Vælger du derfor at spise færre kødretter, kan der være mange penge at spare. Så din økonomi vil uden tvivl blive bedre, hvis du dropper bøffen blot nogle få gange om ugen.

Du vil opdage nye opskrifter

En af de fedeste ting ved at ændre lidt på kosten er, at du vil opdage en masse nye retter. Når du dropper kødet, bliver du nemlig nødt til at erstatte det med noget andet.På den måde vil du komme til at smage en masse nye og lækre retter. Du vil måske endda få nogle nye livretter eller opdage nye råvarer. At spise mindre kød kan derfor også give dig mange lækre kulinariske oplevelser.

Previous

5 grunde til at give gaver uden grund

5 gode grunde til at gå regelmæssigt til tandlæge

Next