Nye venskaber, oplevelser for livet og faglig læring er de mest kendte grunde til at tage på efterskole. En specialefterskole i Sønderjylland kan alt det og en smule mere til. Læs videre, og få 5 gode grunde til at tage afsted.
En specialefterskole er på mange måder ligesom alle andre efterskoler. Den er fyldt med unge mennesker, der har brug for nye, rummelige rammer, hvor der er plads til at finde sig selv både fagligt og socialt. En specialefterskole tager bl.a. imod unge med særlige behov som autisme, Asperger, ADHD eller andre udfordringer som lav IQ eller sociale vanskeligheder.
Du kan komme afsted på specialefterskole, hvis du har modtaget støtte i din nuværende skole.
5 gode grunde til at tage afsted eller sende dit barn afsted
Tid væk hjemmefra giver nye muligheder og en frisk start til unge. En efterskole som f.eks. den sønderjyske specialefterskole i Rødding eller andre specialefterskoler, kan noget særligt for sårbare unge.
Det er en god idé at tage på besøg på skolen, inden I beslutter jer. Det har stor betydning at opleve stemningen og se lokalerne.
Lyder det som noget for dig eller dit barn, så læs videre og få 5 grunde mere til at springe ud i det.
1. Mødet med ligesindede
Hvis dit barn kommer fra en almindelig folkeskole, vil han eller hun have stor glæde af at møde andre unge med lignende udfordringer. På specialefterskolen er der en særlig kultur, hvor ingen falder uden for gennemsnittet, men alle har lov at være sig selv.
2. Ekstra ressourcer til sårbare unge
På specialefterskolen vil du møde kompetente medarbejdere, der alle har den nødvendige erfaring og viden til at sørge for en struktureret hverdag for alle. Samtidig med at der tages mange individuelle hensyn. I et sådant miljø kan de unge få den støtte, der skal til for at kunne udvikle sig fagligt og socialt.
3. Individuelt tilpasset undervisning
I folkeskolen er undervisningen langt hen ad vejen rettet mod flertallet, og det er derfor begrænset, hvor tilpasset den kan blive. På specialefterskolen er der i langt højere grad tilpasset undervisning, så elever der ligger i den nedre såvel som øvre del af niveauet også bliver udfordret.
4. Få nye venner
På specialefterskolen kommer du til at være sammen med klassekammeraterne døgnet rundt, bo side om side og gå til undervisning sammen. Så kan det ikke undgås at få nye venner.
5. En oplevelse for livet!
Når du har været afsted på efterskole, har du fået en oplevelse for livet. Riv et år ud af kalenderen, tag afsted, og se, hvilke oplevelser der venter. På en specialefterskole foregår det hele i trygge rammer, og der er plads til alle.